tirsdag den 30. juli 2013

Nye sko... Denne gang er det trail sko jeg leder efter

Jeg er glad for sko... 

Skosamlingen indtil videre.


Og jeg er altid på udkig efter nye sko.




Mit sidste indkøb var disse alt for lækre Brooks T7 Racer valgt udelukkende pga deres vægt... at prisen så var ekstrem lav gjorde jo heller ikke noget, jeg gav 460 kr. inkl- fragt på Amazon.co.uk for disse super lækre konkurrencesko.



Jeg løber rigtig meget og med min vægt, ja jeg er en tung mand, det indrømmer jeg gerne, så holder skoene ikke til meget mere end de famøse 1K pr 1kr givet.

En sko til 1200 kr. holder altså i teorien 1200 kilometer.

Jeg var for nyligt inde i Løberen i Lyngby og prøve lidt forskellige trail sko.
Jeg har haft et godt øje til Salomons nye lette trail sko, Salomon S-Lab Sense og den helt nye Salomon S-Lab Sense Ultra. Begge sko er lette og vildt lækre at have på fødderne. Det føles lidt som at tage en sok på. Den umiddelbare forskel jeg kan se er at Ultra versionen, det er den nye af de to, har mere greb på ydersålen end Sense modellen.

Lidt nærmere læsning forklarer dog også at Ultra modellen har en såkaldt "rock plate" der følger hele foden, inkl. svangen i modsætning til Sense der kun har det under forfoden.


Sense til venstre og Sense Ultra til højre. Bemærk den ekstra grovhed på den sorte hæl i forhold til de hvide.

Drop på Salomon Sense, og Ultra, er 4 mm, det samme som mine Saucony Kinvara 3, så det føler jeg er rigelig med drop til en trail sko.

Problemet med de to sko er at de ikke ligefrem bugner af plads i tå boksen. Jeg har før haft ballade med sko der klemmer mine tæer og eftersom jeg primært fokuserer på ultra løb, hæver mine fødder når jeg kommer ud på de helt lange distancer.
Den anden sko jeg prøvede var Inov-8 Trailroc 245... Ikke lige så lækre som Salomon skoene, men stadig lækre og med den fordel at de har ekstra meget plads til tæerne.

Drop på Trailroc 245 er derimod nede på 3 mm, ikke at det burde blive et problem hvis 4 mm er rigelig i Sense/Ultra skoene.



Spørgsmålet er altså om jeg skal gå efter de lækre Sense, den nye eller gamle, eller de mere logiske Trailroc 245.

Har du en favorit trailsko jeg også kunne kigge på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar